Masterclass, skønlitteratur

Om masterclassen
På masterclassen arbejder vi med tekst, kritik og udvikling i et lille, fokuseret fællesskab. Din tekst bliver læst grundigt og mødt med seriøs og vedkommende feedback – både fra undervisere og de øvrige deltagere.
Du kan forvente:
• Et langt, sammenhængende skriveforløb
• To workshopweekender
• Tæt og kvalificeret feedback der udfordrer
• Et forpligtende fællesskab
Undervisningen varetages af forfatterne Emma Bess og Hans Peter Madsen. Derudover underviser forfatter Pernille Abd-El Dayem på den ene af de to workshopweekender.
Vi lægger vægt på litterær kvalitet, åbenhed og tekstlæsning som en disciplin, der kan udvikles og kvalificeres gennem arbejde.
Undervisningen foregår på dansk, og al tekst, som deltagerne indsender og fremlægger, skal være skrevet på dansk.
Forløbet afsluttes med en offentlig oplæsning og reception.

Ansøgning, frist og svar
Ansøgningsfrist: 8. januar 2027 kl. 23.59.
Du modtager svar om, hvorvidt du er optaget den følgende mandag. Der vil, hvad end der er tale om optag eller afslag, ikke være nogen begrundelse i svaret.
Ansøgningen skal indeholde:
– Op til 5 A4-sider med poesi og/eller prosa (maks. 2.200 tegn pr. side)
– Et følgebrev på 1 A4-side med oplysninger om baggrund, herunder evt.
uddannelse, arbejde og motivation
Ansøgningen skal være skrevet på dansk.
Angiv hvorvidt du søger masterclassen om essayistik eller skønlitteratur.
Ansøgning sendes til: kontakt@skrivekunstskolen.dk

Forløb og betaling
Forløbet kører fra 21. januar til 22. april 2027.
Undervisningen finder sted hver torsdag kl. 16.00–20.00 i Skrivekunstskolens lokale Vogn 1 på Godsbanen i Aarhus.
Derudover afholdes to workshopweekender:
– 6.–7. februar
– 3.–4. april
Begge weekender kl. 10.00–16.00.
Der udbydes i alt 76 undervisningstimer.
Der er ingen undervisning 25/3.
Holdet består af maks. 16 deltagere. Optagelse sker på baggrund af ansøgning.
Masterclassen er åben for alle fra 17 år og opefter.
Pris: 11.400 kr. (for tidligere studerende på Skrivekunstskolens lange forløb samt masterclassen er der 10% rabat med samme ansøgningsprocedure som andre)
Betaling sker efter optagelse.
Køb af forløbet er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Tilmelding er bindende, men hvis du fortryder, kan du afmelde dig. Afmelding og tilbagebetaling kan ske indtil 3 dage før kursusstart mod et gebyr på 60 kr. Derefter er tilmeldingen bindende. Afmelding er gældende, når du modtager en afmeldingsmail. Ved senere afmelding/udeblivelse fra kurset betales fuldt kursusgebyr.
Masterclass, essayistik

Om masterclassen
Masterclassen handler om essayistik som litterær genre. Hovedfokus er kritisk læsning af deltagernes egne tekster, men undervejs vil der også være oplæg om genrens kendetegn og de mange variationer, der ses inden for fag-, sag- og skønlitteratur.
Din tekst bliver læst grundigt og udfordret – med tekstens bedste for øje.
Du kan forvente:
• Et langt, sammenhængende forløb med fokus på dine tekster
• To workshopweekender
• Tæt, kvalificeret og udfordrende feedback
• Et forpligtende fællesskab
Forløbet ledes af forfatterne Louise Juhl Dalsgaard og Kasper Green Munk. På workshopweekenderne underviser også Hans Peter Madsen og Tobias Omø Kirkegaard.
Vi lægger vægt på litterær kvalitet og åbenhed og betragter tekstlæsning som en disciplin, der kan udvikles og skærpes gennem arbejde.
Undervisningen foregår på dansk, og alle tekster, deltagerne indsender og fremlægger, skal være skrevet på dansk.

Ansøgning, frist og svar
Ansøgningsfrist: 8. januar 2027 kl. 23.59
Du modtager svar om, hvorvidt du er optaget den følgende mandag. Der vil, hvad end der er tale om optag eller afslag, ikke være nogen begrundelse i svaret.
Ansøgningen skal indeholde:
– et essay eller uddrag heraf på op til 5 A4-sider. (maks. 2.200 tegn pr. side)
– Et følgebrev på 1 A4-side med oplysninger om baggrund, herunder evt.
uddannelse, arbejde og motivation
Ansøgningen skal være skrevet på dansk.
Angiv hvorvidt du søger masterclassen om essayistik eller skønlitteratur.
Ansøgning sendes til: kontakt@skrivekunstskolen.dk

Forløb og betaling
Forløbet kører fra 1. februar til 3. maj 2027.
Undervisningen finder sted hver mandag kl. 16.00–20.00 i Skrivekunstskolens lokale Vogn 1 på Godsbanen i Aarhus.
Derudover afholdes to workshopweekender:
– 14.–15. februar
– 11.–12. april
Begge weekender kl. 10.00–16.00.
Der udbydes i alt 76 undervisningstimer.
Der er ingen undervisning 29/3.